HireFT
Browse JobsHow it worksPricingAboutSuccess Stories
    Back to jobs
    CE

    CEWE Danmark ApS

    Retail

    Kundeservicemedarbejder

    Åbyhøj, DenmarkOn-SiteFull-timePosted 6d ago
    All CEWE Danmark ApS jobs

    Job description

    Har du selv prøvet at lave en CEWE fotobog og vil du gerne hjælpe andre med at få noget ud af deres digitale billeder og give glæden ved produkterne videre?

    "I CEWE´s kundeservice fokuserer vi mere på at måle kundetilfredshed end på individuelle medarbejderes produktivitet. Derfor giver vi vores medarbejdere stor handlefrihed, så de kan fokusere på kundernes behov,”
    siger skandinavisk kundeservicechef Arne Christensen

    Kundeservicemedarbejder – fremkald fotominder og gode kundeoplevelser

    Vil du være med til at hjælpe vores skandinaviske kunder med at designe mindeværdige fotominder? Vi skal bruge ekstra hænder i den travle juletid, med opstart i oktober. Afhængigt af antallet af reklamationer og andre opgaver, kan der blive tale om forlængelse ind i det nye år.

    ”Du får stor frihed til selv at finde den bedste løsning i samarbejde med kunden. Og du bliver en del af et team, hvor vi har det sjovt sammen og deler den gode energi, der opstår, når vi har hjulpet en kunde godt i mål,”
    fortæller kundeservicechef Arne Christensen.

    Velkommen til kundeservice i CEWE

    I et lyst og åbent kontorlandskab i Aarhus bliver du en del af kundeserviceteamet på i alt 18 kolleger, som skiftes til at arbejde dag, aften og weekend. Sammen hjælper vi vores kunder med alt fra design af fotobøger til vejledning om det rette billedprodukt.

    I teamet er vi en blanding af både unge og lidt mere erfarne hoveder, der har det sjovt sammen og deler et godt socialt og fagligt fællesskab.

    CEWE´s skandinaviske kundeservice har kontor i Århus og Oslo, så du vil få både danske, norske og svenske kollegaer. Telefonerne bliver fordelt, så du hovedsageligt taler med kunderne på dit modersmål, men det kan hænde, at du får tildelt norske og svenske opkald. Taler du svensk, er det derfor en absolut fordel.

    Din dag på Søren Frichs Vej

    Som kundeservicemedarbejder bliver din kerneopgave at sørge for, at kunden får den bedste oplevelse, når du vejleder, rådgiver og besvarer henvendelser gennem SoMe, e-mail og over telefonen.

    Du får en dag med mange forskellige opgaver, hvor du fx:

    • vejleder om oprettelse af fotobøger, designvalg og fotolagring
    • guider kunden step-by-step gennem fotoprogrammet
    • besvarer spørgsmål om leveringstid, ordrestatus og materialer
    • vejleder om import af fotofiler fra telefonen til computeren.

    I løbet af dagen strækker vi ud eller går en tur, og så får vi en god frokost, som vi tager lidt på skift for at holde telefonerne bemandet.

    Vi hører sjældent sure opstød over telefonen

    Vi har en 100 % tilfredshedsgaranti – og har kunden lavet en stavefejl, eller er kunden ikke tilfreds med fx farvevalget, størrelsen eller det valgte papir, kan vi altid lave en ny ordre eller refundere beløbet. Og det er måske bl.a. derfor, at vi har en rating på 4,7 på Trustpilot.

    En stilling, du kan være med til at forme

    Når du starter på studie efter sabbatåret, sænker vi dit timeantal efter behov, og dine vagter vil typisk ligge som aftenvagter fra kl. 16. Og hvis du har lyst, kan vi nogle gange skrue op for de studierelevante opgaver – vi har f.eks kollegaer, der både arbejder i kundeservice- og marketing/salg.

    Du kan vejlede dine forældre i IT

    Vi forestiller os, at du kan lide at tale i telefon, og at du kan trives med dage med mange henvendelser. Det er en ekstra bonus for os, hvis du også kan begå dig på svensk.

    Derudover tænker vi, at du:

    • har IT-kompetencer over middel (du kan forklare din far i telefonen, hvordan han downloader et program)
    • er hjælpsom og tålmodig (du bliver ikke sur på din mor, når hun har problemer med at sende en mail fra sin telefon).

    Vi tilbyder

    Hos CEWE får du en stilling, som kan tilpasses dine behov. Hvis du starter på studie efter dit sabbatår, kan vi justere dit timetal, så jobbet fortsat passer ind i din hverdag.

    Derudover tilbyder vi:

    • Stor frihed til at finde de bedste løsninger for kunden
    • Fokus på kundetilfredshed frem for individuelle produktivitetsmål
    • Et stærkt socialt og fagligt fællesskab med engagerede kolleger
    • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og deler succeserne
    • Mulighed for at kombinere kundeservice med andre studierelevante opgaver
    • Gode rabatter på alle CEWE's fotoprodukter
    • Frokostordning
    • Sociale arrangementer og fælles aktiviteter
    • Grundig oplæring og løbende udvikling

    Har vi vakt din interesse?

    Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Arne Christensen på telefon 60 28 69 20.

    Vi holder samtaler løbende og forventer opstart og oplæring i august

    CEWE-brandet har siden 1961 stået for innovation, kreativitet og fotoprodukter af høj kvalitet, som begejstrer mennesker i hele Europa.

    Er du klar til at tage det næste skridt? Vi glæder os til at høre din historie.

    Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtiden sammen med os.

    Job details are sourced from the employer's original posting.

    Open job posting
    CE

    About the company

    CEWE Danmark ApS

    CEWE Danmark ApS is a company operating in Denmark.

    View all CEWE Danmark ApS jobs
    Industry
    Retail
    Open roles
    1

    Interested in this role?

    Apply with HireFT

    Free to start — no card required.

    Your fit

    How well do you match?

    Sign in to see how your résumé lines up with this role.