HireFT
Browse JobsHow it worksPricingAboutSuccess Stories
    Back to jobs
    DT

    Dtu

    Education

    Studerende til Kontor for Rådgivning, Forsvar og Samfundssikkerhed - Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation

    Kgs. Lyngby, DenmarkOn-SitePart-timePosted 3w ago
    All Dtu jobs

    Job description

    Har du interesse for at arbejde i spændingsfeltet mellem universitetsadministration, rådgivning af myndigheder og kritiske teknologier, herunder forsvars- og sikkerhedsteknologi, så har vi studenterjobbet til dig.
    Kontor for Rådgivning, Forsvar og Samfundssikkerhed er et nyoprettet kontor, som bl.a. understøtter de rådgivningsydelser som DTU tilbyder til danske ministerier og styrelser, og hvor DTU har indgået langsigtede strategiske aftaler inden for bl.a. sikkerhed, energi, fødevarer og miljø. Samtidig understøtter kontoret DTU’s tværgående centre, hvor fællesnævneren er, at centrenes faglige domæner, herunder sikkerhed, kvanteteknologi, biosolutions, nuklear teknologi samt maritime og arktiske aktiviteter, går på tværs af flere af DTU’s enheder. Kontoret er en del af Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation (AFRI).
    Jobbet
    Vi søger en struktureret og selvstændig studerende, der med gode kommunikative og diplomatiske evner samt et godt humør kan bistå kontorets erfarne medarbejdere med en række forskelligartede administrative opgaver.
    Dine primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe med at:

    • Overvåge og monitorere aktiviteter, initiativer og strategier på udvalgte ministerielle ressortområder, Forsvaret, NATO, EU og andre relevante myndigheder og organisationer
    • Indsamle tal og data
    • Udarbejde oversigter, PowerPoint-præsentationer, mv.
    • Gennemføre brugerundersøgelser
    • Forberede og afholde møder og arrangementer
    • Udføre diverse administrative ad hoc-opgaver

    Vores forventninger til dig
    Vi søger en studerende, som er i gang med en relevant videregående uddannelse (gerne samfundsvidenskabelig, men det er ikke et krav), og som har interesse for og meget gerne erfaring med administrative opgaver. Du er serviceminded, vant til at arbejde selvstændigt og struktureret og har en god sans for detaljen. Desuden behersker du dansk og engelsk flydende i både skrift og tale.
    Hvad tilbyder vi dig
    Vi tilbyder dig et afvekslende arbejde med personlige udfordringer, hvor du i høj grad vil få indflydelse på og være med til at skabe rammerne for arbejdet sammen med erfarne, engagerede og hjælpsomme kolleger.
    Du vil få et godt kendskab til universitetsverdenen og rammerne for DTU’s samarbejde med myndighederne samt indblik i en række kritiske teknologier, og hvordan de omsættes til værdi for samfundet.
    Løn og ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).
    Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
    Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
    Ansøgning og kontakt
    Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. oktober 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
    Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Peter Christian Reumert Krogsgaard ([email protected] / tlf. 22370261) eller chefkonsulent Louise Holm Parby ([email protected] / tlf. 9351 8952). Læs mere om forskningsbaseret rådgivning her: https://www.dtu.dk/samarbejde/raadgivning.
    Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
    Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
    DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
    DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

    Job details are sourced from the employer's original posting.

    Open job posting
    DT

    About the company

    Dtu

    DTU is a technical university focused on research and education.

    View all Dtu jobs
    Industry
    Education
    Open roles
    150

    Interested in this role?

    Apply with HireFT

    Free to start — no card required.

    Your fit

    How well do you match?

    Sign in to see how your résumé lines up with this role.