Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Kommunikation på Statens Institut for Folkesundhed i København.
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for IT, kommunikation, medievidenskab eller lignende, og at du enten har erfaring eller interesse i web, layout og formidling.
En stor del af dit arbejde vil være knyttet til vores hjemmeside, som løbende skal opdateres og udvikles. Dine opgaver spænder blandt andet over redigering og publicering af indhold, behandling af fotos samt udgivelse af videnskabelige rapporter, nyheder og andre tekster på instituttets forskellige platforme – og det bliver også dit ansvar at følge og overvåge vores synlighed i medierne via Retriever.
Samtidig bliver du redaktionssekretær for vores interne nyhedsbrev og vil producere mindre tekster samt stå for layout og udsendelse. Herudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver, hvor du bistår instituttets forskere og forskningsprojekter blandt andet med opbygning og opdatering af hjemmesider.
Stillingen er placeret i kommunikationsafdelingen og vores fælles sekretariat.
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er en teamplayer, men at du samtidig arbejder selvstændigt. Du er også fleksibel, udadvendt og serviceminded. Erfaring med hjemmesideredigering og billedbehandling er en fordel, men ikke et krav, og vi forventer, at du er nysgerrig på, hvordan AI bidrage til at optimere og kvalificere opgaveløsningen.
Dine primære opgaver
· Udvikling, redigering og opdatering af hjemmeside
· Billedbehandling og redigering
· Grafisk opsætning og layout af forskellige produkter
· Ad hoc-opgaver inden for kommunikation og grafisk design
· Medieovervågning
· Redaktionssekretær for vores interne nyhedsbrev, herunder produktion af mindre tekster
Arbejdstid og ansættelse
Arbejdstiden er omkring 7-8 timer om ugen. Vi foretrækker, at du har mulighed for at arbejde hos os hver tirsdag, men derudover er vi fleksible og tager naturligvis hensyn til dit studie.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 14. oktober 2026. Ansættelsesperioden er ét år med mulighed for forlængelse. Vi forestiller os derfor, at du er godt i gang med din bacheloruddannelse eller i begyndelsen af din kandidatuddannelse.
Information og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsleder Birgitte Hornhaver på 65507711 ([email protected]) eller sekretariatsleder Nanna Heick Friis på 65507702 ([email protected]).
Ansøgningsfristen er mandag den 30. september 2026, kl. 23:59.
Om os
Som studentermedhjælper bliver du en del af Kommunikation og et fælles sekretariat, der løser en bred vifte af opgaver for Statens Institut for Folkesundhed. Du får en hverdag tæt på instituttets forskere og forskningsprojekter og mulighed for at arbejde med kommunikation i en organisation, der beskæftiger sig med folkesundhed og forskning.
Job details are sourced from the employer's original posting.
Open job postingAbout the company
SDU Career Site is the official career portal for SDU, listing job openings and opportunities.