Hos Telmore går vi op i dig som menneske – med den rette indstilling og motivation, kan du nå uanede højder i din udvikling, hvis du vælger en stilling hos os.
Er du resultatorienteret og motiveres af at skræddersy den perfekte løsning til kunden? Så er dette job måske noget for dig!
Vores salgsafdeling står for en stor portion af de nye kunder, vi byder velkommen i Telmore-familien, og er et af de første indtryk, potentielle og nye kunder får. Derfor har vi brug for salgskonsulenter, som forstår at bruge deres engagement, karisma og professionalisme til at indgå i dialoger, der resulterer i gode oplevelser og sunde salg af høj kvalitet.
"For mig er Telmore et sted, hvor der hver dag bliver jagtet et mål om at blive bedre.”
”Siden første dag har jeg følt mig værdsat, hvilket har resulteret i, at jeg hver dag møder med et smil og kan bidrage til vores fælles mål." Citat: Jens
Vi giver plads til netop den, du er, og målretter din træning og uddannelse herefter. Sådan sikrer vi, at du hele tiden udvikler dig og skaber succes på jobbet. Her kan vi især fremhæve Telmore Talent, der indebærer udviklingsmuligheder fra øverste hylde, samt et tæt samarbejde med vores salgstrænere og teamledere. I sparrer løbende om, hvordan du bedst udnytter dit talent og realiserer dine mål, så du får det bedste ud af din hverdag.
Stillingen er fuldtid, og dine arbejdstider bliver mandag-torsdag kl. 08:45 til 16:45 og fredag kl. 08:45 – 16:15 på vores kontor i Roskilde.
Er du allerede solgt, så ansøg nedenunder, og bliv en del af den fedeste arbejdsplads!
Har du spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at ringe til vores rekrutteringskonsulent på 29 89 20 20
Ansøgningsfrist: Løbende
Arbejdssted: Gullandsstræde 2, 4000 Roskilde
TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere
#LI-POST #LI-Telmore
Job details are sourced from the employer's original posting.
Open job posting